Lad os dele de bedste sider på nettet…

Så er det ved at være weekend, og denne gang står den på øl, pizza, men dog ingen hornmusik. Jeg skal en tur med drengene i byen, og vi skal blandt andet se det store boksebrag mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield.

Vi starter med at skal se min kammerats hjemmebryggeri, hvor han eksperimentere med at lave sin egen øl, jeg håber han vil afsløre opskriften, men det er sikkert noget med noget malt extract.

Senere bliver det en pizza fra Aalborg bedste pizzaria, og så ellers hygge og hjemmebrygget øl

Rigtig god weekend.

Moster Lise havde altid været en forfængelig kvinde. Hun havde været butikschef i Matas på Østerbro og været vant til at pleje sig selv, og vi niecer syntes, hun var verdensmester i at lægge en flot make-up. Da min søster og jeg blev teenagere og begyndte at interessere os for vores udseende, var moster Lise en redningsplanke for os. Vi mente ikke, at vores egen mor havde forstand på, hvordan piger på 16 år skulle se ud. Hun var sådan lidt mere striks og mente ikke, at vi skulle bruge make-up  i skolen og da slet ikke, at vi skulle farve vores hår.

Heldigvis havde min søster og jeg tilbragt hver eneste sommerferie hos moster Lise, og vi havde lært en masse om både make-up og smarte frisurer. Vi fik lov som 12-årige at bruge mascara og øjenskygge, men det allerbedste var, når moster Lise satte vores hår i smarte frisurer.

Desværre blev moster Lise syg for et par år siden. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvilken sygdom hun led af, men det tog hårdt på hende, det var som om hun mistede sin personlighed, fordi hun i forbindelse med sygdommen fik meget tyndt hår. Som sagt var moster altid smart og perfekt og havde haft det flotteste kraftige røde hår, men nu var håret blevet tyndt og så slidt ud. Det var et nederlag for moster Lise, hun begyndte at sige fra til familieinvitationerne, og hvis vi endelig så hende, havde hun altid et tørklæde om hovedet.

Min søster var veninde med en pige, som solgte hair extensions, et produkt som på daværende tidspunkt var forholdsvis ukendt her i landet. Veninden fortalte, at nogle af hendes kunder var kvinder, som i forbindelse med sygdom eller overgangsalder havde fået problemer med deres hår, det kunne dreje sig om lettere hårtab eller hår, som pludselig ændrede sig til at blive tyndt og pjusket. Vi fik en brochure og en video om hair extensions, og en søndag formiddag tog vi ud til vores moster for at præsentere hende for en mulighed for at få hendes pjuskede hår til at se kraftigere og sundere ud.

Opgaven var underlig for min søster og mig, det havde jo altid været moster Lise, der havde vejledt os, og vi var spændte på, hvordan hun ville modtage vores gode råd. Men moster tog vores ærinde over al forventning, hun var straks klar til at købe hair extensions og var ikke i tvivl om, at bestillingen skulle være tape hair extensions, fordi hun på videoen havde lagt mærke til de fordele, der er, når man vælger tape hair extensions. For det første var det en lettelse for hende, at hun kunne lade sine extensions sidde i håret, når hun gik i bad, og for det andet passede det hende perfekt, at hun i en længere periode ikke var afhængig af andres hjælp til at påsætte sine extensions.

Næste gang, vi mødte moster Lise, så hun naturlig ud og havde fået det blik i øjnene, som vi holdt så meget af.

Vi kender alle sammen historierne om, hvor forfærdelig det var for vores forældre at vokse op i datidens Danmark. ”Da mor var barn, skulle vi gå 7 km til skolen med sne til op over knæene…” – den var stensikker, hver gang man bad om et lift i den (var jeg åbenbart dum nok til at tro) dertil anskaffet bil.  ”Da mor var barn, fik vi nogle gange ikke kød i fleeeere dage” – og gerne sagt med fuldstændig ynk, så man var garanteret dårlig samvittighed over at bede om en ekstra portion. Jeg har aldrig været så stor fan af de historier – netop fordi de altid var så overdrevne, at de ikke helt formåede at give stof til eftertanke.

Men inderst inde ved jeg godt, at jeg som en årgang 1980 har haft bedre og flere muligheder end mine forældre havde – det er trods alt ikke rocket science. Og på mange måder er det også en værdifuld lektie at give videre til sine egne børn. Min 4-årige knægt kan nok ikke forstå det nu, men der kommer uden tvivl en dag, hvor jeg selv vil trække ”dengang far var ung”-kortet. Den ene halvdel af mig græmmes ved tanken, hvor den anden halvdel glæder sig til at se hans udtryk, når jeg fortæller, at min første mobiltelefon vejede godt 1 kilo, og at jeg var tæt på de 20, da jeg fik den (ja ja, overdrivelse fremmer forståelsen).

Men grunden til, at jeg er kommet til at tænke på fortidens visdom, er, at min kone og jeg den anden dag anskaffede os vores første opvaskemaskine. Det skal siges, at vi har haft mange overvejelser omkring købet, og vi har ventet, til vi fandt den helt rigtige. Efter lang tids research faldt valget dog på en Electrolux til ca. 6700 kr. inklusiv levering fra whiteaway.com. Som den jyde jeg nu engang er, ringede jeg stolt til min mor og fortalte, at vi havde sparet godt og vel 1100 kr. ved at købe den over nettet. Og så gik hun ellers løs: ”Ja, da mor var barn, havde vi jo slet ikke opvaskemaskine – der måtte vi vaske op i hånden, til vores hænder lignede små rosiner”. Og ”da mor var barn, da købte vi jo tingene hos Købmand Clausen, så vi kunne mærke på varerne først”. Nuvel, der var en vis stolthed at spore over de sparede penge, men hendes skepsis omkring internethandel og whiteaway.com kunne selv mister Magoo have spottet.  Det var først, da jeg sagde: ”Jamen, det er dem, der bruger Vicki Jo fra Vild med Dans i deres reklamer”, at købet langt om længe blev blåstemplet. For da mor var barn, gik hun nemlig til dans!

Dagen i dag har indtil videre bare været totalt i hegnet. Og ikke i hegnet som værende fuld i hegnet. Desværre… heldigvis kan jeg da se frem til komme i hegnet i aften på den rigtige måde. Hvis der selvfølgelig ikke sker noget dårligt og uforventet.
Da jeg stod op i morges, eller rettere, da jeg vågnede, vidste jeg allerede at dagen blev dårlig. Da vækkeuret ringede og jeg ville slå på snooze knappen, ramte jeg et glas med vand jeg havde glemt, der stod på mit sengebord. Så jeg hældte lige et halvt  glas vand i vækkeuret.
Da jeg så røg ud af sengen for at få tørret vandet op, knaldede jeg min lilletå ind i en skammel der står i soveværelset. Jeg dansede en mindre krigsdans i lige dele arrigskab og lige dele vrede.

Som om man ikke troede dagen kunne blive være, ja så lykkedes det mig at tage fejl af mine hårprodukter og min creme. Så jeg smurte lige mine hårprodukter ud over arme og ben mens jeg valgte at putte lidt creme i mit hår.

Alt det kaos gjorde at jeg kom for sent af sted og det betød så at jeg kom for sent på arbejde. Chefen var ret ligeglad med at jeg havde smurt hårprodukter på kroppen og creme i håret. Jeg skulle bare møde til tiden.
Sikke en klovn. Han kunne da godt have lidt forståelse for min dårlige morgen.

Vi udvikler os selv og vores teknologier hver eneste dag.

Det var for kort tid siden ikke muligt at få en vaskemaskine der kunne vaske mere end 5kg, men nu kan man få op til 11kg hvis man har lyst til det.

Vi kan få en bil der kører længere på literen, men bruger mindre benzin.

Hvor langt kan vores teknologi føre os? og kommer det aldrig til at gå i stå..