Det er jo altid tilladt at lade sig inspirere af andre, og det har jeg bestemt også gjort på et punkt. I mit arbejde har jeg rejst meget, og i en del tilfælde er jeg blevet indlogeret på et decideret golfhotel. Det har typisk været i det sydlige Spanien, men også nogle gange i Portugal og Italien.
Selv om mit besøg de pågældende steder ikke har haft nogen som helst med golf at gøre, passede det altså fint ind i logistikken at overnatte på sådan et golfhotel.
Og det var i sådanne situationer, at jeg lod mig inspirere. For i ledige stunder på hotellet kunne jeg betragte de andre gæster – som for en stor dels vedkommende naturligt nok var golfspillere – og beundre deres entusiasme, men også betragte den afslappede måde, de omgikkes hinanden på. Jeg fik ganske enkelt det indtryk, at disse golfspillere nød deres ferie i noget højere grad end de fleste andre mennesker på ferie.
Kort sagt fandt jeg efterhånden ud af, at jeg godt kunne tænke mig at spille golf. Jeg begyndte, og det var lidt af et hårdt slid at lære spillet fra grunden. Men jeg holdt fast og havde den tanke, at når jeg var noget ned på et tilpas lavt handicap, skulle belønningen være en rigtig golfrejse – helt for mig selv og uden forstyrrende elementer som kone eller børn.
Og sådan blev det. Jeg belønnede mig selv og brugte en uge i Sydspanien til at videreudvikle mit golfspil i behagelige omgivelser.
