Indeklima i skolerne

Der har været voldsomme diskussioner på den privatskole, hvor vores to sønner går i henholdsvis tredje og femte klasse. Årsagen til diskussionerne var klager fra både eleverne og lærerne over dårligt indeklima i en række af klasseværelserne. Men problemet bestod kun i sommerhalvåret, og det var derfor tydeligt, at det var solens stråler, der gav for meget varme i de klasseværelser, der vender mod syd.

Diskussionerne gik så på, om man bare skulle anskaffe lystætte gardiner, som kunne trækkes for, når solen skinnede, eller om man skulle vælge en dyrere men også mere rigtig løsning med en form for solafskærmning.

En del af forældrene mente, at den billige løsning med gardiner måtte være tilstrækkelig, mens en anden gruppe fandt den for kortsigtet og gerne ville være med til at investere i nogle ordentlige markiser, der kunne hindre solens varme i at ødelægge klimaet i klasseværelserne.

Efterhånden fik tilhængerne af at opsætte markiser flertal, og da vi samtidig fandt ud af, at skolen på sit budget havde nogle ledige penge til den type formål, opnåedes der hurtigt enighed om, at sådan en markise skulle være motordrevet. I første omgang er det naturligvis en lidt dyrere løsning, men fagfolk rådede os til det, fordi mekanismen til at slå en markise ud skånes betydeligt, når det altid er en konstant kraft fra en elmotor, der påvirker mekanismen.

Det er en betydeligt hårdere belastning, hvis forskellige personer med forskellige kræfter skal dreje et håndsving manuelt, og det kan betyde større udgifter til vedligeholdelse af skolens markiser.

  • Trackback are closed
  • Comments (0)
  1. No comments yet.