Trægulve er ikke bare trægulve
Hvad er forskellen på et parketgulv, plankegulv og massivgulv?
Et parketgulv af 3 korte smalle stave ved siden af hinanden. Et plankegulv består kun af 1 stav, som går igennem hele brættets længde. Der vil være større farvespil i et parketgulv pga. de mange stave, hvorimod et plankegulv vil være mere ensartet. De massive gulve har samme udseende som planke-gulvene, men består kun af hårdttræ. De massive gulve har den fordel, at de kan høvles ned gang på gang, da de ikke kun har et tyndt slidlag, men er det samme træ hele vejen igennem. De massive gulve er de mest eksklusive.
Hvad betyder det, at et gulv er lamelopbygget?
Et lamelopbygget gulv består typisk af 3 dele. Øverst et slidlag, dernæst en tykkere kerne, og nederst et tyndt bundlag. Lamelgulve er et billigt alternativ til massive trægulve. Lamelgulve er desuden meget formstabile pga. den tykke kerne og bundlaget.
Hvilke gulve kan lægges på gulvvarme?
Langt de fleste typer trægulve kan lægges på gulvvarme. Gulvexperten.com anbefaler dog ikke at BØG, AHORN, JATOBA og WENGÉ lægges på gulvvarme. Der stilles ingen garanti ved brug af massive gulve brugt til gulvvarme. Se desuden på beskrivelsen til hver gulvtype, om det er velegnet til gulvvarme.
No comments yet.